mandag den 27. oktober 2008

Walter Moers: Kaptajn Blåbjørns 13½ liv


En blåbjørn, som ingen har set magen til, bortfører læseren til en verden, i hvilken fantasien og humoren er kommet eventyrligt ud af kontrol: kontinentet Zamonien, hvor intelligens er en smitsom sygdom, og sandstormene er firkantede, hvor der bag enhver idyl lurer en dødelig fare, og hvor alle de væsener bor, som er forvist fra vores daglige liv. I 13½ livsafsnit kæmper helten sig gennem et eventyrrige, hvor alt er muligt - på nær at kede sig.
Update:
Melvilleklubben, tirsdag den 7. oktober 2008.
Tilstede: Maria, Trine, Randi, Lang og Grith.
Hos: Grith, Brøndby

Maria

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: Adrig hørt om forfatter eller bog, men sandsynligt, 7.

Karakter: 8

Underholdningsværdi: 10

Styrke & svaghed: De tråde, man ikke tror forfatteren samler op på. Walter-gut har en allerhelvedes fantasi. Uendelig opremsning. Men indimellem kommer der en fuldtræffer, det drukner dog bare. Rigtig, rigtig skæg, minder om Monty Pyton, Galaxy osv., men der er for mange opremsninger.

Trine

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: Svært, kendte ikke bogen, den ville det være en mulighed. 8.

Karakter: 9

Underholdningsværdi: 9

Styrke: Helt klart fantasien i det. Også den måde forfatteren bruger fortælleteknik, kan også godt lide layoutet, opsætningen. Letlæselig, man behøver ikke tænke så meget, man får det serveret.

Svaghed: Den bliver ret ofte triviel.


Randi

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: 10.

Karakter: 9

Underholdningsværdi: 10

Styrke: Helt klart den fantastiske fantasi, hittepåsomhed, detaljerne, ned til mindste detalje, han har lavet dette puslespil. På mange måder en børnebog, letlæselig, men han har ikke skrevet i børnesprog, han er ikke bange for at bruge voksensprog. Perfekt til nevøen, oplæsning, der er mange ting, som man kunne snakke om, så på den måde er det en fantastisk bog.

Svaghed: Når det så er sagt, så er den for tyk til at man bliver ved med at være underholdt, måske er det, fordi jeg er voksen. Jeg gik død i Atlantis, i opremsningen. For trivielt i længden. Det fører ikke rigtigt til noget, hvad skal jeg med den? Det er bare en fortælling om hans liv, øv.... Nå....

Lang

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: 0, kender hverken forfatter eller genre.

Karakter: 10

Underholdningsværdi: 10

Styrke: Underholdningsværdien er fantastisk, følte mig underholdt fra første øjeblik. Det her med at læse en blåbjørn, den er så realistisk, måden han beskriver blåbjørnens liv på er ret fantastisk. Meget indlevelse i fortællerstilen. Sad gennem hele bogen og forestillede mig alting. Beskrivelserne er meget billedliggjorte. Kunne godt bære gentagelserne, det er jo bare ord. Alt bliver jo forklaret, det bliver serveret. Havde man været i tvivl, ville det ikke have duet. Billederne var rare. Men de finesser, der er i bogen, ville børn ikke forstå. Skal man have alt med, skal man være voksen.

Svaghed: Til tider er den langtrukken. Detaljeringsgraden er meget, meget høj, men det synes jeg egentlig også er styrken.

Grith

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: 13

Karakter: 11

Underholdningsværdi: 10

Styrke: Fantasien, helt ufatteligt. Utrolige historier. Illustrationerne er fantastiske.

Svaghed: Opremsninger og at fantasien indimellem løber løbsk. Han er oppe i højeste gearskifte!

Efterfølgende diskussion i stream of consciousness:-):

Er I nu så sikre på, at det er en børnebog? Grith mener, at den ikke er skrevet for børn, den kan godt bruges til børn, men Walter har skrevet den til voksne, og det ser man i samfundskritikken og i kritikken af menneskets generelt.

Randi mener at den vil være fedest at læse med et stort barn.
Maria ser den som både fugl og fisk. Maria blev helt blød om hjertet pga. introduktionen til blåbjørnen, som er helt alene osv.

Lang: Det var lidt som Moses-tilværelsen. Maria: En hybrid-bog. Lang: Er den fin nok til at være en voksenbog? Vi andre mener, at det er et genre-spørgsmål. Maria fortæller at de i den lokale boghandel har haft en blåbjørne-bølge. Maria: Nævner søde-ørkenen, ret barsk, virker sådan sci-fi. Grith: Den er meget tegneserie-agtig.

Der sker i virkeligheden ikke særlig meget, hvorfor gruppen ikke mener, at den kan filmatiseres. Maria savner en mening, noget handling, et formål. Forfatteren er jo super genial, fx de 12 punkter i ørkenen, men det dør, når han bliver ved at proppe på.

Grith: Alle kapitlerne var mine yndlingskapitler!
Lang: Hva´fanden skulle Blåbjørnen have som mål? Han lever jo bare sit blåbjørneliv, tog det bare helt for givet som læser. Blåbjørnen er meget, meget selvfed, det er derfor han går i detaljer, total narcissist, jeg ser det tydeligt, han er en selvfed personskikkelse på en god måde.
Maria: Ser for lidt personkarakteristik, for overfladisk, er vild med humoren, men hva´vil han? Jeg vil gerne vide, hvad han vil, når jeg lærer en at kende. Det er også netop derfor, at Randi ikke synes, at den fungerer som voksenbog alene. Der mangler en overordnet historie om det gode og det onde. Børn vil labbe det her i sig.

Grith mener, at hun elsker den, fordi hun er så barnlig, og bare har ladet sig bære med af det her underholdnings-ridt. Maria kunne godt have undværet halvdelen, og det samme for Randi, den kammer over, og man mangler lidt kød på.

Diskuterer det her med at bogen er filosofisk osv., derfor kan det ikke være en reel børnebog, og nej, den sætter sig mellem to stole, og er det i virkeligheden godt? Nej. Sammenligner den med Harry Potter, og Rowling er niveauer over, for hun placerer sig netop der, hvor både børn og voksne kan læse hende på egne præmisser.

Man ved ikke hvornår den ene rablehistorie begynder og hvornår den slutter, det er 400 i timen, det ser Maria kritisk på, mens Lang og Grith synes den fungerer godt, det er underholdende.

Konklusion: Vi sidder Maria, Trine, Randi, Lang og Grith, fra den mest kritiske til den mest begejstrede. Vi har alle været godt underholdt, alle synes, det var en god bog, nogle klart mere begejstrede end andre. Vi var dog enige om, at det var fedt med en ny og anderledes genre.

Hvad synes du?Enig, uenig? Og Melviller - byd endelig ind med mere:-)


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold op, det var fedt og sjovt at læse debatten om blåbjørnen igen. Rigtig godt nedfældet, Grith!

Maria sagde ...

Det er dæleme godt arbejde Grith!