Trækopfuglens krønike - Murakami vender tilbage:-)

Trækopfuglens krønike af Haruki Murakami

Melvilleklubbens møde med "Kafka på stranden" af Haruki Murakami i 2008 åbnede døren til et japansk univers med fantastiske fortællinger om udødelig kærlighed, en mystisk ø og et ubrydeligt venskab mellem en ung bortløben bogelsker og en hjemløs analfabet, der taler med katte. Vi forelskede os i karaktererne, og vi er sultne efter mere japansk magi - og flere strejfende katte. Derfor kaster vi os nu over selvsamme forfatters hovedværk "Trækopfuglens Krønike" fra 1997, som er oversat til dansk i 2001 af forlaget Klim.

Næste møde bliver i august hos Jane.

Lidt inspiration fra litteratursiden.dk – Nina Wegner anbefaler:

Først forsvinder Toru Okadas kat, dernæst hans kone Kumiko. Hans søgen efter begge bliver en mystisk, magisk rejse i det japanske samfund og sindets afkroge.
Toru Okada lever et stilfærdigt liv i Japan sammen med sin kone Kumiko. Okada har sagt sit arbejde på et advokatkontor op, og han passer hjem, kat og kone, som er redaktør på et forlag. Pludselig en dag forsvinder katten sporløst, og kort tid efter også konen.
Efterfølgende modtager Okada mystiske telefonopkald og bliver kontaktet af mærkelige mennesker. Langsomt nedbrydes grænsen mellem det virkelige og det uvirkelige.
Toru Okada bliver kaldt Hr. Trækopfugl af en ung pige fra nabolaget. Trækopfuglens skrig lyder som et ur der trækkes op og den er lille og ubetydelig men samtidig bestemmende for om verden går i stå eller kører videre.

Handlingen i Trækopfuglens krønike lader sig ikke referere, men jeg har den samme fornemmelse af storhed og uforglemmelighed indeni efter læsningen, som da jeg læste "Troldmanden" af John Fowles, "Hændelser ved vand" og "Guds barmhjertighed" af Kerstin Ekman og "Sidste nyt fra havnen" af Annie Proulx.

Romanen er en over 600 sider lang krønike med et mylder af historier og fortællinger, mystik og virkelighed som væver sig ud og ind af hinanden. Det er en slags japansk (selv om Murakami er meget vestligt orienteret) dannelsesroman, hvor hovedpersonen Okada drager ind og ud af virkeligheden og historien for at finde Kumiko og sig selv.

"Trækopfuglens krønike" er sprogligt let og enkel og som læser lever og ånder man med Okadas kamp for at gennembryde den dybe brønds mørke. Det er stor, stor læsning hvor psykologi, filosofi, historie og fortællekunst går hånd i hånd.

Der er tidligere oversat to Murakami-romaner til dansk, men ingen af dem har slået rigtigt an. "Trækopfuglens krønike" er uden tvivl Murakamis hovedværk, og jeg håber og tror, at den vil få stor gennemslagskraft.

Carlos Ruiz Zafón: Vindens skygge

Så har Lang valgt bogen til vores møde i juni:


"Vindens skygge" af Carlos Ruiz Zafón

Lidt info fra litteratursiden.dk - Margit Haugaard anbefaler:

Da den ti-årige Daniel af sin far bliver bragt til De glemte bøgers kirkegård i Barcelona, sætter det en lang række begivenheder i gang, som rækker langt ud over de fattige år efter borgerkrigen.

Intriger, spænding og kærlighed – alt det en roman skal rumme. ”Vindens skygge” er en bog om en bog, der på magisk vis griber ind i den unge Daniels liv, en stor roman fra en ny spansk forfatter, som du ikke må snyde dig selv for. ”Stedet her er et mysterium, Daniel, en helligdom. Hver bog, hvert bind du ser, har sjæl. (…) Når et bibliotek forsvinder, når en boghandel lukker sine døre, når en bog forsvinder i glemsel, sørger vi, der kender dette sted, vogterne, for, at den kommer herhen. De bøger, som ingen længere husker, de bøger, som er forsvundet i tiden, lever på dette sted videre for evigt, mens de venter på en dag at falde i hænderne på en ny læser, en ny ånd”.





Stedet er De Glemte Bøgers Kirkegård, og Daniel bliver som tiårig indviet som vogter af sin far, antikvarboghandleren Sempere. Som en rituel handling skal han udvælge en bog, som han skal adoptere og holde i live, og han vælger – eller rettere sagt - ”Vindens skygge” af Julián Carax adopterer ham.





Dette er indledningen til 452 siders forrygende underholdning, der leder tankerne hen på det 19. århundredes store fortællere. Persongalleriet er mangfoldigt og farverigt; hvem kan ikke elske den stortalende, storspisende, radmagre Fermín Romero de Torres, tidligere regeringsagent og subsistensløs, nu bibliografisk assistent hos Sempere & Søn, og gyse ved tanken om den personificerede ondskab i skikkelse af Francisco Javier Fumero Almuñiz, bøddel for den til enhver tid vindende side?





Plottet er lige så mangfoldigt som persongalleriet. Daniel sluger bogen, og mysterierne begynder at vælte ind; hvem er den mystiske mand, der holder øje med ham, han ligner faktisk en af personerne i bogen, hvorfor kan han ikke finde flere bøger af forfatteren, etc. etc.?





Daniels årelange søgen efter bøger af og oplysninger om Julián Carax bliver også det unge menneskes søgen efter identitet og mening med livet for slet ikke at tale om kærligheden. Bogen foregår i Barcelona i årene efter den spanske borgerkrig med tilbageblik på århundredets første årtier i takt med, at Daniel afdækker Julián Carax’ liv. Det er ikke en bog om Franco-tiden, men tidens armod og angst hviler som en skygge i baggrunden. Carlos Ruiz Zafón er et nyt bekendtskab, der slutter sig til kredsen af store, spanske romanforfattere, lad os endelig få mere af ham. ”Vindens skygge” er en af mine store oplevelser i dette efterår.





Oversat af Iben Hasselbalch. Gyldendal, 2004.



Lidt mere info om forfatteren Carlos Ruiz Zafón i fin artikel her

Johannes V. Jensen - Kongens fald

Så mødes Melvilleklubben dags dato hos Randi - og diskussionen går denne gang på den store klassiker, Johannes V. Jensens "Kongens fald".



"Kongens fald" er en historisk roman af Johannes V. Jensen. Romanen handler om Mikkel Thøgersens liv, som forløber parallelt med kong Christian 2. Kongens fald blev oprindeligt udgivet i 3 dele: "Forårets død", foregår fra år 1497 og ender i år 1500, "Den store sommer", starter tyve år efter, i år 1520 og strækker sig til år 1523 hvor kongen blev afsat. Tredje og sidste afsnit, "Vinteren", foregår 12 år efter, år 1535. Sammen danner de årets ring og samtidig tre faser af Mikkels liv.



"Kongens fald" blev i 1999 kåret til det 20. århundredes bedste roman af Politikens læsere.



Netop som romanen indledes, begynder et oprør i Sverige, og kong Hans udruster en hær, som besejrer svenskerne. Otte, en af bogens personer, kæmper i denne krig. Den næste historiske begivenhed er nederlaget i Ditmarsken i 1500. Kong Hans og hans bror Frederik af Gottorp hyrer en hær af lejesoldater ledet af junker Slentz. Mikkel Thøgersen, en anden af bogens personer, deltager i denne krig. Han overlever som én af de få. Lejesoldaterne lider en krank skæbne, og de fleste bliver dræbt. Dette nederlag skyldes udelukkende militær inkompetence og ditmarskernes brug af digerne og kendskab til terrænet. Størstedelen af hæren bliver nedslagtet, og det er et stort nederlag for den danske konge og bliver begyndelsen til enden på Danmarks stormagtsstatus.


Bogen springer herefter nogle år, hvor det formodes, at Mikkel Thøgersen kæmper som lejesoldat på Europas slagmarker. Danskerne er igen i krig med svenskerne. Christian 2. vinder i isnende kulde et slag ved Tiveden over Seksten Sparre og de svenske rebeller. Dette fejres i Stockholm, og kong Christian krones som konge af Sverige. Under disse ellers så festlige begivenheder anholdes de svenske stormænd, og Det Stockholmske Blodbad er en realitet. Omkring 100 svenske stormænd halshugges på Stortorvet. Dette medfører, at Kalmarunionen endeligt ophører, og Danmark og Sverige vil fra dette tidspunkt altid være to adskilte riger.
Nedslagtningen af de svenske stormænd medfører, at de jyske stænder i Viborg afsætter kongen. Det er efter dette, at kongen foretager den spektakulære sørejse mellem Snoghøj og Middelfart, hvor kongen ikke kan bestemme sig til, om han skal vende tilbage og overbevise stænderne om sit værd, eller han skal samle en hær og kræve sin ret med våbenmagt.
Carl Bloch malede i 1871 et billede af sagnet om den indespærrede Christian 2, der går rundt om et bord. I baggrunden ses en tjener og det er nærliggende at tro, at Johannes V. Jensen har haft dette billede i tankerne, da han skrev om Mikkel Thøgersen.



Det mærkes tydeligt at romanen er ca. 100 år gammel, da den er skrevet i et gammelt sprog f.eks. ”De bedede i Graabølle Kro”. Johannes V. Jensen har et meget beskrivende sprog, med det bliver specielt beskrivende ved de blodige scener. Eksempelvis da der bliver slagtet en hest, ”Dampen stod ud af Venerne.” Men alligevel er det skrevet på sådan en måde, at det ikke forbløffer når der pludselig sker en voldtægt eller hesteslagtning. ”Bøddelens Sværd peb og ramte, og han saa et andet Hoved hoppe fra blokken henad Jorden med et Blodsprøjt efter sig” Sådan skriver Johannes V. Jensen under Det Stockholmske Blodbad, da biskopperne bliver henrettet en efter en. Romanen indeholder flere digte. Dels på tysk, Ei werd' ich dann erschossen og Gendenkst du nock, es war ein' Nacht in Böhmen, og dels på jysk: Gi Husly til to Persowner og afslutningens digt No wil a sej Jer Godnæt. Samtidig bærer bogen også præg af en enorm mængde research; dette bl.a. manifesteret ved at der er over 100 forskellige betegnelser for klæder.



Romanen er skrevet i kronologisk rækkefølge og stiler fra starten mod den uundgåelige slutning. Romanen er en dannelsesroman, hvilket indebærer at Mikkel udvikler sig og bliver dannet i løbet af romanen.



Kilde: http://www.wikipedia.org/ - læs desuden meget mere på Wikipedia eller google "Kongens fald", der findes mange gode links og informationer på nettet.

Referat fra aftenens Melvilletræf:

Maria:

Udgave: 9. udgave, 2. oplag, Gyldendal
Sandsynlighed for valg: 10
Underholdningsværdi: 10
Samlet karakter: 10

Svagheder: Første kapitel er langt og tungt. Træls ikke at vide, hvor man er på vej hen. Lidt ligesom jeg havde det med "Kaptajn Blåbjørn". Blev først fanget ved den store sommer, hvor man kan se, hvem der er i slægtsskab. Indtil da manglede jeg at vide hvilken vej, det pejler. Lidt for mange beskrivelser, for lange passager (han fik også betaling pr. sætning!!!).

Styrker: Det historiske. Mikkel og Axel – fantastiske personskildringer. At mærke hvordan Mikkel forandrer sig undervejs – fra drukmås til vild hævngerrighed. Det med kongen og den fælles bane med Mikkels liv er mindre interessant. Var fuldt på, da Axel kom ind i legen. ”Hvad der kommer let går let” – Yndlingscitat (Kese) Axels kærlighedsliv. Mere liv da Axel bliver introduceret. Kan godt lide det mytiske – men har det også lidt ambivalent med stemningsskiftene. Overraskende god trods den skidte start.

Grith:

Udgave: Luksusudgaven 3. bogklubudgave, 2.oplag. 2002. Illustreret af kunstnere fra romanens samtid og med efterskrift af Niels Birger Wamberg. Gyldendals Bogklubber.
Sandsynlighed for valg: 8
Underholdningsværdi: 9
Samlet karakter: 9

Svagheder: Den historiske kontekst kan blive en svaghed (men er dog også en styrke). Den kræver research, der er noget at holde styr på! Præsenteres for mange personer, steder osv – man kan tabe forfæste ind i mellem. Begyndelsen var op ad bakke – druk, regn, kulde, vinter. Lidt træg sine steder.

Styrker: Midterafsnittet skal fremhæves særligt. Personskildringerne er fantastiske. Miljøkarateristikker, billeder – fx. hesteslagtningerne – gjorde stort indtryk. Kese der blev gal pga. madorgiet. Nogle gode momenter, fx. Otte og Susanna i haven. Alt i alt bestemt en god bog. Også pga. den historiske kontekst. Der sker nogle overraskende ting. Kan godt lide ringens slutning med kongen og Mikkel. Der er mange genrer i romanen! Spændende og godt med genreskiftene undervejs.

Jane: har læst til side 89 (Galejen)

Udgave: 1966, Gyldendal
Sandsynlighed for valg: 10
Underholdningsværdi: Svært udfra det læste. Men er meget underholdt, af det der foregår på landet, og især når de rider.
Samlet karakter: Kan ikke gives da der kun læst til side 89

Svagheder: Hvem er hvem – personerne blandes sammen. Læste tre romaner samtidig.

Styrker: Sproget, beskrivelserne, måden der bygges op – fx. voldtægten af Ane Mette. Spændende når de rider ude på landet – Ottes ridt til Jylland efter varslet. Kan godt lide det drama der opstår, når man ikke får direkte af vide, hvad der sker – mystik. Historiske beskrivelser, episk – man kan se det filmatiseret. Miljøet, det gamle sprog.

Randi:

Udgave: 9. udgave 3. oplag Gyldendals bogklubber.
Sandsynlighed for valg: 10
Underholdningsværdi: 11
Samlet karakter: 11

Svagheder: Starten er for træg, svært at vide, hvad man skal bruge handlingen til. Kræver meget af sin læser, hvis man vil have det hele med - men det er ikke bogens skyld – det er læserens svaghed.

Styrker: Beskrivelsen af TVIVLEN (selve Kongens fald) – et fuldstændig eminent og klogt kapitel, som i tone er helt anderledes end resten. Farcen med kongen der sejler frem og tilbage mellem Fyn og Jylland – urkomisk – det eneste sted man griner undervejs. Sprogets righoldighed, nuancer, mange synonymer, smukt og poetisk selv når det er mest klamt. Sammenblandingen af genrer. Myterne, den historiske kontekst og andre referencer, som vækker min nysgerrighed og har fået mig til at google efter mere viden. Vil gerne læse romanen igen en dag, da jeg tror, man kan hente endnu mere ud af den, hvis man har tiden til det.

Lang

Var tilstede ved mødet, men havde læst så lidt, at hun ikke havde noget grundlag at udtale sig på. Men nysgerrigheden blev vist vakt efter de andres beskrivelser :-)

Erlend Loe: L

Så har Maria, der lægger hus og middag til, valgt den næste Melvillebog:

Erlend Loe: L.

Gyldendals forlag, 2008

Oversat af Susanne Vebel

ISBN: 978-87-02-05905-2

489 sider ( it better be good:-)

Intro: Erlend Loe vil gerne skrive sig ind i historien og danner en ekspedition, der skal bevise hans teori om, at de sydamerikanske indianere befolkede Polynesien efter en rejse på skøjter over et tilfrosset Stillehav. ( Kilde: http://www.bogguide.dk/ )

Lidt baggrundsinfo

Erlend Loe, født 24.maj i 1969 i Trondheim, er norsk romanforfatter, oversætter og filmmanuskriptforfatter. Han har tidligere arbejdet på en psykiatrisk klinik og været freelancer ved den norske Adresseavisen. Erlend Loe bor og arbejder i Oslo.

Biografi

Loe er Cand.mag. i folkemindevidenskab, filmvidenskab og litteraturvidenskab og har derudover en uddannelse som manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i København. Desuden har han været på Kunstakademiet i Trondheim en kort periode. Loe aftjente sin værnepligt som millitærnægter i teatergruppen Stella Polaris, hvor han var skuespiller og altmuligmand. Her fandt han ud af at teater absolut ikke var noget for ham.

Han debuterede i 1993 med bogen "Tatt av kvinnen" (Dansk: Kvinden flytter ind (2007)). 1994 udkom børnebogen "Fisken", som var den første bog, der blev oversat til dansk (1995). Loe har en speciel skrivestil som efter bogen "Naiv.Super." ofte bliver karakteriseret som naivistisk. Han bruger ofte virkemidler som ironi, overdrivelse og humor. Hovedpersonene i bøgerne er ofte lidt småsære personer med egne tanker om livet.

Hans bøger er oversat til dansk, svensk, finsk, estisk, islandsk, hollandsk, tysk, polsk, russisk, slovakisk, engelsk, italiensk, fransk og portugisisk.

Bibliografi

1993: "Tatt av kvinnen" (Kvinden flytter ind 2007)
1994: "Fisken" (Fisken 1995)
1994: "Maria & José" (Maria & José 2000)
1995: "Kurt blir grusom" (Kurt blir grusom 1997)
1996: "Den store røde hunden" (Den store røde hund 1998)
1996: "Naiv.Super." (Naiv.Super. 1999)
1998: "Kurt quo vadis?" (Kurt quo vadis? 1999)
1999: "L" (L, oversat dansk af Susanne Vebel i 2008)
2000: "Jotunheimen, bill.mrk. 2469" (Ikke oversat)
2001: "Fakta om Finland" (Fakta om Finland 2002)
2003: "Kurt koker hodet" (Ikke oversat)
2004: "Doppler" (Doppler 2005)
2005: "Volvo lastvagnar" (Volvo lastvagnar 2006)
2006: Organisten (Ikke oversat)

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Erlend_Loe"

Vi mødes og diskuterer "L" hos Maria på Frederiksberg i januar 2009, nærmere dato opdateres der med, og fremover laves der poll her på bloggen i forhold til datoer, så man kan gå ind og stemme på en dato. Husk at melde afbud helst dagen før eller tidligere af hensyn til indkøb, hvis det er muligt.

Jeg har et lille forslag de Melville-damer, da jeg er blevet lidt smittet af visse medlemmers begejstring over Erlend Loe. Eftersom der er et godt stykke tid, til vi skal ses igen, og hvis man har tid og overskud ( og læselyst ikke mindst, som undertegnede i den GRAD har - hun savner det litterære, begravet i beskæftigelsesområdet som hun er) - kunne man så ikke læse lidt mere af Erlend Loe? Det har jeg nemlig lyst til. Og så spørger jeg så eksperterne ( læs: Maria og Jane ) - skulle jeg kaste mig over flere bøger af Loe, er der så en eller to I kan anbefale? Håber selvfølgelig at flere følger trop, for det kunne jo være rigtig spændende, hvis vi kunne diskutere mere forfatterskabs-relateret på møderne. Bare et harmløst forslag:-)

Hasta la vista freaks de la litterature:-)

Update, så har Melvillemødet om Erlend Loes "L" fundet sted. Tankerne er følgende:

Randi

Udgave: 1999, Danmark 2008, Gyldendal
Sandsynlighed for valg: 7
Karakter: 7 (har læst halvvejs – de er på vej til øen, side 207)
Underholdningsværdi: 8
Styrke: Helt klart sproget. Skrevet lige ud ad landevejen. En fornøjelse at læse. Erlend Loes tanker, hans 'kortslutninger', som er rigtig underholdende. Humor og ironi.
Svaghed: Erlend Loes tanker. Jeg krummer tæer – hold op med at være så irriterende at høre på. Det fylder for meget for mig som læser, at jeg bliver så irriteret på hovedpersonen. Det ødelægger min læseoplevelse.

Jane

Udgave: 1999, Danmark 2008, Gyldendal
Sandsynlighed for valg: 10
Karakter: 9
Underholdningsværdi: 10
Styrke: Sproget. Det er enormt humoristisk. Han rammer virkelig nogle ting rigtig godt. Dialogen blandt drengene er rigtig god. At læseren hele tiden var i tvivl om projektet – man blev fastholdt i sin nysgerrighed. Det får læseren til at kigge på sig selv. Jeg kom til at holde af de her drenge.
Svaghed: Der går lang tid, før vi ender på den ø. Lidt for lang tid. Kedelig i starten.
Har haft det svært med det – er Erlend Erlend Loe? Den hovedperson har nogle absurde slutninger og tanker om sig selv. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad pointen er. En ironisk tilgang til drengenes hustlerliv? Men efterfølgende: Det tror jeg ikke, det er. Han hylder de knægte, der tør tænke absurd. En hyldest til de små historier (se også forord). Det er for oplagt, hvis det er ironi.

Trine

Udgave: 1999, Danmark 2008, Gyldendal
Sandsynlighed for valg: 00
Karakter: (nået til side 260, de er lige kommet ud på øen) 7
Underholdningsværdi: 7
Styrke: Jeg kunne godt lide de små fortællinger. Fx de små lynbiografier om vennerne.
Svaghed: De evindelige gentagelser. Fx det med væggen. Når han fortæller om det, han har bygget. Gentagelse af ord. ”Norge. Hvem har bygget Norge?”

Maria
Udgave: 1999, Danmark 2008, Gyldendal
Sandsynlighed for valg: 11
Karakter: 9
Underholdningsværdi: 10
Styrke: Humoren. Sproget. At han fik mig til at ønske, jeg havde bygget noget. Han virker så naiv og imbecil, men samtidig er han jo hamrende (små)filosofisk. Opførsel af ideologierne var noget af det bedste. Humoren i alle de absurde ting, de vil opnå på øen (k-punktet, skøjterne, lakmusprøverne (af HVAD?).
Svaghed: Navlepilleriet. ”Myggene er irriterende.” Okay, det har vi fattet. Tomgang, især på øen. Bortset fra ideologierne, var der meget tomgang på øen.

Diskussion:

Det periodiske system er Jane og Maria ret vilde med.

Sandt/falsk? Fiktion? Er 'Erlend' Erlend Loe?

Randi: det er ikke den samme person. Selvfølgelig er forfatteren ikke som hovedpersonen.

Maria: han har sat det hele op – det hele er 'ægte', bortset fra de naive drenges personligheder.

Trine: Kvitteringen er fra 97, og brevet er fra 98.

Randi: Rammen er fiktion.

Jane: jeg elskede at læse det historiske afsnit om, hvordan verden blev til – historien fra dinosaurerne til nu. Meget oplysende, og jeg tjekkede min kærestes viden om det undervejs. Karakteren minder meget om karakteren i Doppler. De melder sig ud af samfundet, går deres egne veje, skaber egen meningsramme. Men i Doppler er det ikke jeg-person.
Randi: Pinligheder. Det generer mig normalt aldrig, men den her bog ramte mig. Han pisser mig af.

Trine: Han sætter aldrig spørgsmål ved, hvad der er sandt.

Jane: Fx 'Der er ikke nogen, der har bevist, at der ikke var istid'.'

Maria: Fantastisk, at han har så store ambitioner, og han GÅR efter det. Ikke nogen jantelov. Befriende.

Jane: Det er også det, han hylder. Fx i forhold til faren, der siger, de ikke må have så store forventninger i livet.

Jane: Referencer til Fluernes Herre: 'Snart tager vi hans briller og kalder ham Tykke'.
Jane og Maria: Ideologierne var fantastiske. Jo mere vi taler om bogen, jo mere glad bliver Maria for, at hun har læst den.
Randi: Registeret bag i bogen er faktisk ret skægt. 'Laver sjov og tryller'

Trine: 'sportsgymnastik'.

Jane: 'Rent-a-squirrel'Randi: Jeg bliver så træt af, han bliver børnefornærmet. Der hvor de ikke vil acceptere ordet 'negerhus' i Scrabble.

Maria: kan godt lide alle hans tanker om, hvordan han skal agere som leder. Hans teambuilding.
Jane: dejligt at læse en bog kun om drenge.

Generelt taler vi om alle de episoder, som fik os til at grine eller krumme tæer. Selv om Randi faktisk ikke havde planer om at læse mere i bogen, så fik ideologi-snakken hende til at ville læse videre.

Walter Moers: Kaptajn Blåbjørns 13½ liv

En blåbjørn, som ingen har set magen til, bortfører læseren til en verden, i hvilken fantasien og humoren er kommet eventyrligt ud af kontrol: kontinentet Zamonien, hvor intelligens er en smitsom sygdom, og sandstormene er firkantede, hvor der bag enhver idyl lurer en dødelig fare, og hvor alle de væsener bor, som er forvist fra vores daglige liv. I 13½ livsafsnit kæmper helten sig gennem et eventyrrige, hvor alt er muligt - på nær at kede sig.

Update:

Melvilleklubben, tirsdag den 7. oktober 2008.

Tilstede: Maria, Trine, Randi, Lang og Grith.

Hos: Grith, Brøndby

Maria

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: Adrig hørt om forfatter eller bog, men sandsynligt, 7.

Karakter: 8

Underholdningsværdi: 10

Styrke & svaghed: De tråde, man ikke tror forfatteren samler op på. Walter-gut har en allerhelvedes fantasi. Uendelig opremsning. Men indimellem kommer der en fuldtræffer, det drukner dog bare. Rigtig, rigtig skæg, minder om Monty Pyton, Galaxy osv., men der er for mange opremsninger.

Trine

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: Svært, kendte ikke bogen, den ville det være en mulighed. 8.

Karakter: 9

Underholdningsværdi: 9

Styrke: Helt klart fantasien i det. Også den måde forfatteren bruger fortælleteknik, kan også godt lide layoutet, opsætningen. Letlæselig, man behøver ikke tænke så meget, man får det serveret.

Svaghed: Den bliver ret ofte triviel.


Randi

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: 10.

Karakter: 9

Underholdningsværdi: 10

Styrke: Helt klart den fantastiske fantasi, hittepåsomhed, detaljerne, ned til mindste detalje, han har lavet dette puslespil. På mange måder en børnebog, letlæselig, men han har ikke skrevet i børnesprog, han er ikke bange for at bruge voksensprog. Perfekt til nevøen, oplæsning, der er mange ting, som man kunne snakke om, så på den måde er det en fantastisk bog.

Svaghed: Når det så er sagt, så er den for tyk til at man bliver ved med at være underholdt, måske er det, fordi jeg er voksen. Jeg gik død i Atlantis, i opremsningen. For trivielt i længden. Det fører ikke rigtigt til noget, hvad skal jeg med den? Det er bare en fortælling om hans liv, øv.... Nå....

Lang

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: 0, kender hverken forfatter eller genre.

Karakter: 10

Underholdningsværdi: 10

Styrke: Underholdningsværdien er fantastisk, følte mig underholdt fra første øjeblik. Det her med at læse en blåbjørn, den er så realistisk, måden han beskriver blåbjørnens liv på er ret fantastisk. Meget indlevelse i fortællerstilen. Sad gennem hele bogen og forestillede mig alting. Beskrivelserne er meget billedliggjorte. Kunne godt bære gentagelserne, det er jo bare ord. Alt bliver jo forklaret, det bliver serveret. Havde man været i tvivl, ville det ikke have duet. Billederne var rare. Men de finesser, der er i bogen, ville børn ikke forstå. Skal man have alt med, skal man være voksen.

Svaghed: Til tider er den langtrukken. Detaljeringsgraden er meget, meget høj, men det synes jeg egentlig også er styrken.

Grith

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: 13

Karakter: 11

Underholdningsværdi: 10

Styrke: Fantasien, helt ufatteligt. Utrolige historier. Illustrationerne er fantastiske.

Svaghed: Opremsninger og at fantasien indimellem løber løbsk. Han er oppe i højeste gearskifte!

Efterfølgende diskussion i stream of consciousness:-):

Er I nu så sikre på, at det er en børnebog? Grith mener, at den ikke er skrevet for børn, den kan godt bruges til børn, men Walter har skrevet den til voksne, og det ser man i samfundskritikken og i kritikken af menneskets generelt.

Randi mener at den vil være fedest at læse med et stort barn.

Maria ser den som både fugl og fisk. Maria blev helt blød om hjertet pga. introduktionen til blåbjørnen, som er helt alene osv.

Lang: Det var lidt som Moses-tilværelsen. Maria: En hybrid-bog. Lang: Er den fin nok til at være en voksenbog? Vi andre mener, at det er et genre-spørgsmål. Maria fortæller at de i den lokale boghandel har haft en blåbjørne-bølge. Maria: Nævner søde-ørkenen, ret barsk, virker sådan sci-fi. Grith: Den er meget tegneserie-agtig.

Der sker i virkeligheden ikke særlig meget, hvorfor gruppen ikke mener, at den kan filmatiseres. Maria savner en mening, noget handling, et formål. Forfatteren er jo super genial, fx de 12 punkter i ørkenen, men det dør, når han bliver ved at proppe på.

Grith: Alle kapitlerne var mine yndlingskapitler!

Lang: Hva´fanden skulle Blåbjørnen have som mål? Han lever jo bare sit blåbjørneliv, tog det bare helt for givet som læser. Blåbjørnen er meget, meget selvfed, det er derfor han går i detaljer, total narcissist, jeg ser det tydeligt, han er en selvfed personskikkelse på en god måde.

Maria: Ser for lidt personkarakteristik, for overfladisk, er vild med humoren, men hva´vil han? Jeg vil gerne vide, hvad han vil, når jeg lærer en at kende. Det er også netop derfor, at Randi ikke synes, at den fungerer som voksenbog alene. Der mangler en overordnet historie om det gode og det onde. Børn vil labbe det her i sig.

Grith mener, at hun elsker den, fordi hun er så barnlig, og bare har ladet sig bære med af det her underholdnings-ridt. Maria kunne godt have undværet halvdelen, og det samme for Randi, den kammer over, og man mangler lidt kød på.

Diskuterer det her med at bogen er filosofisk osv., derfor kan det ikke være en reel børnebog, og nej, den sætter sig mellem to stole, og er det i virkeligheden godt? Nej. Sammenligner den med Harry Potter, og Rowling er niveauer over, for hun placerer sig netop der, hvor både børn og voksne kan læse hende på egne præmisser.

Man ved ikke hvornår den ene rablehistorie begynder og hvornår den slutter, det er 400 i timen, det ser Maria kritisk på, mens Lang og Grith synes den fungerer godt, det er underholdende.

Konklusion: Vi sidder Maria, Trine, Randi, Lang og Grith, fra den mest kritiske til den mest begejstrede. Vi har alle været godt underholdt, alle synes, det var en god bog, nogle klart mere begejstrede end andre. Vi var dog enige om, at det var fedt med en ny og anderledes genre.

Hvad synes du?Enig, uenig? Og Melviller - byd endelig ind med mere:-)

Orson Scott Card: Ender´s strategi

"Ender´s strategi" er en intens science-fiction roman, hvor børn gøres til små soldater i kampen mod "the buggers". Er Ender mon vidunderbarnet, der kan stå mål med forventningerne og redde menneskeheden fra udslettelse? Og hvad med hans to mindst lige så intelligente søskende Valentine og Peter?

Haruki Murakami: Kafka på stranden

På sin femtenårs fødselsdag stikker Kafka Tamura af hjemmefra. Blandt de få ting, han tager med, er et fotografi af ham selv og hans storesøster fra dengang, han var tre år, og hun var ni. De sidder på en strand og ler lykkeligt.

Men Kafka kan slet ikke huske, at han har været lykkelig. Han har hverken set sin mor eller sin søster siden dengang, og hans far, som han nu flygter fra, har plantet en sælsom spådom hos ham. Han stiger på natbussen i Tokyo og påbegynder sin rejse mod øen Shikoku, som han føler sig draget imod, og hvor ingen vil finde på at lede efter ham.