Erlend Loe: L

Så har Maria, der lægger hus og middag til, valgt den næste Melvillebog:

Erlend Loe: L.

Gyldendals forlag, 2008

Oversat af Susanne Vebel

ISBN: 978-87-02-05905-2

489 sider ( it better be good:-)

Intro: Erlend Loe vil gerne skrive sig ind i historien og danner en ekspedition, der skal bevise hans teori om, at de sydamerikanske indianere befolkede Polynesien efter en rejse på skøjter over et tilfrosset Stillehav. ( Kilde: http://www.bogguide.dk/ )

Lidt baggrundsinfo

Erlend Loe, født 24.maj i 1969 i Trondheim, er norsk romanforfatter, oversætter og filmmanuskriptforfatter. Han har tidligere arbejdet på en psykiatrisk klinik og været freelancer ved den norske Adresseavisen. Erlend Loe bor og arbejder i Oslo.

Biografi

Loe er Cand.mag. i folkemindevidenskab, filmvidenskab og litteraturvidenskab og har derudover en uddannelse som manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i København. Desuden har han været på Kunstakademiet i Trondheim en kort periode. Loe aftjente sin værnepligt som millitærnægter i teatergruppen Stella Polaris, hvor han var skuespiller og altmuligmand. Her fandt han ud af at teater absolut ikke var noget for ham.

Han debuterede i 1993 med bogen "Tatt av kvinnen" (Dansk: Kvinden flytter ind (2007)). 1994 udkom børnebogen "Fisken", som var den første bog, der blev oversat til dansk (1995). Loe har en speciel skrivestil som efter bogen "Naiv.Super." ofte bliver karakteriseret som naivistisk. Han bruger ofte virkemidler som ironi, overdrivelse og humor. Hovedpersonene i bøgerne er ofte lidt småsære personer med egne tanker om livet.

Hans bøger er oversat til dansk, svensk, finsk, estisk, islandsk, hollandsk, tysk, polsk, russisk, slovakisk, engelsk, italiensk, fransk og portugisisk.

Bibliografi

1993: "Tatt av kvinnen" (Kvinden flytter ind 2007)
1994: "Fisken" (Fisken 1995)
1994: "Maria & José" (Maria & José 2000)
1995: "Kurt blir grusom" (Kurt blir grusom 1997)
1996: "Den store røde hunden" (Den store røde hund 1998)
1996: "Naiv.Super." (Naiv.Super. 1999)
1998: "Kurt quo vadis?" (Kurt quo vadis? 1999)
1999: "L" (L, oversat dansk af Susanne Vebel i 2008)
2000: "Jotunheimen, bill.mrk. 2469" (Ikke oversat)
2001: "Fakta om Finland" (Fakta om Finland 2002)
2003: "Kurt koker hodet" (Ikke oversat)
2004: "Doppler" (Doppler 2005)
2005: "Volvo lastvagnar" (Volvo lastvagnar 2006)
2006: Organisten (Ikke oversat)

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Erlend_Loe"

Vi mødes og diskuterer "L" hos Maria på Frederiksberg i januar 2009, nærmere dato opdateres der med, og fremover laves der poll her på bloggen i forhold til datoer, så man kan gå ind og stemme på en dato. Husk at melde afbud helst dagen før eller tidligere af hensyn til indkøb, hvis det er muligt.

Jeg har et lille forslag de Melville-damer, da jeg er blevet lidt smittet af visse medlemmers begejstring over Erlend Loe. Eftersom der er et godt stykke tid, til vi skal ses igen, og hvis man har tid og overskud ( og læselyst ikke mindst, som undertegnede i den GRAD har - hun savner det litterære, begravet i beskæftigelsesområdet som hun er) - kunne man så ikke læse lidt mere af Erlend Loe? Det har jeg nemlig lyst til. Og så spørger jeg så eksperterne ( læs: Maria og Jane ) - skulle jeg kaste mig over flere bøger af Loe, er der så en eller to I kan anbefale? Håber selvfølgelig at flere følger trop, for det kunne jo være rigtig spændende, hvis vi kunne diskutere mere forfatterskabs-relateret på møderne. Bare et harmløst forslag:-)

Hasta la vista freaks de la litterature:-)

Update, så har Melvillemødet om Erlend Loes "L" fundet sted. Tankerne er følgende:

Randi

Udgave: 1999, Danmark 2008, Gyldendal
Sandsynlighed for valg: 7
Karakter: 7 (har læst halvvejs – de er på vej til øen, side 207)
Underholdningsværdi: 8
Styrke: Helt klart sproget. Skrevet lige ud ad landevejen. En fornøjelse at læse. Erlend Loes tanker, hans 'kortslutninger', som er rigtig underholdende. Humor og ironi.
Svaghed: Erlend Loes tanker. Jeg krummer tæer – hold op med at være så irriterende at høre på. Det fylder for meget for mig som læser, at jeg bliver så irriteret på hovedpersonen. Det ødelægger min læseoplevelse.

Jane

Udgave: 1999, Danmark 2008, Gyldendal
Sandsynlighed for valg: 10
Karakter: 9
Underholdningsværdi: 10
Styrke: Sproget. Det er enormt humoristisk. Han rammer virkelig nogle ting rigtig godt. Dialogen blandt drengene er rigtig god. At læseren hele tiden var i tvivl om projektet – man blev fastholdt i sin nysgerrighed. Det får læseren til at kigge på sig selv. Jeg kom til at holde af de her drenge.
Svaghed: Der går lang tid, før vi ender på den ø. Lidt for lang tid. Kedelig i starten.
Har haft det svært med det – er Erlend Erlend Loe? Den hovedperson har nogle absurde slutninger og tanker om sig selv. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad pointen er. En ironisk tilgang til drengenes hustlerliv? Men efterfølgende: Det tror jeg ikke, det er. Han hylder de knægte, der tør tænke absurd. En hyldest til de små historier (se også forord). Det er for oplagt, hvis det er ironi.

Trine

Udgave: 1999, Danmark 2008, Gyldendal
Sandsynlighed for valg: 00
Karakter: (nået til side 260, de er lige kommet ud på øen) 7
Underholdningsværdi: 7
Styrke: Jeg kunne godt lide de små fortællinger. Fx de små lynbiografier om vennerne.
Svaghed: De evindelige gentagelser. Fx det med væggen. Når han fortæller om det, han har bygget. Gentagelse af ord. ”Norge. Hvem har bygget Norge?”

Maria
Udgave: 1999, Danmark 2008, Gyldendal
Sandsynlighed for valg: 11
Karakter: 9
Underholdningsværdi: 10
Styrke: Humoren. Sproget. At han fik mig til at ønske, jeg havde bygget noget. Han virker så naiv og imbecil, men samtidig er han jo hamrende (små)filosofisk. Opførsel af ideologierne var noget af det bedste. Humoren i alle de absurde ting, de vil opnå på øen (k-punktet, skøjterne, lakmusprøverne (af HVAD?).
Svaghed: Navlepilleriet. ”Myggene er irriterende.” Okay, det har vi fattet. Tomgang, især på øen. Bortset fra ideologierne, var der meget tomgang på øen.

Diskussion:

Det periodiske system er Jane og Maria ret vilde med.

Sandt/falsk? Fiktion? Er 'Erlend' Erlend Loe?

Randi: det er ikke den samme person. Selvfølgelig er forfatteren ikke som hovedpersonen.

Maria: han har sat det hele op – det hele er 'ægte', bortset fra de naive drenges personligheder.

Trine: Kvitteringen er fra 97, og brevet er fra 98.

Randi: Rammen er fiktion.

Jane: jeg elskede at læse det historiske afsnit om, hvordan verden blev til – historien fra dinosaurerne til nu. Meget oplysende, og jeg tjekkede min kærestes viden om det undervejs. Karakteren minder meget om karakteren i Doppler. De melder sig ud af samfundet, går deres egne veje, skaber egen meningsramme. Men i Doppler er det ikke jeg-person.
Randi: Pinligheder. Det generer mig normalt aldrig, men den her bog ramte mig. Han pisser mig af.

Trine: Han sætter aldrig spørgsmål ved, hvad der er sandt.

Jane: Fx 'Der er ikke nogen, der har bevist, at der ikke var istid'.'

Maria: Fantastisk, at han har så store ambitioner, og han GÅR efter det. Ikke nogen jantelov. Befriende.

Jane: Det er også det, han hylder. Fx i forhold til faren, der siger, de ikke må have så store forventninger i livet.

Jane: Referencer til Fluernes Herre: 'Snart tager vi hans briller og kalder ham Tykke'.
Jane og Maria: Ideologierne var fantastiske. Jo mere vi taler om bogen, jo mere glad bliver Maria for, at hun har læst den.
Randi: Registeret bag i bogen er faktisk ret skægt. 'Laver sjov og tryller'

Trine: 'sportsgymnastik'.

Jane: 'Rent-a-squirrel'Randi: Jeg bliver så træt af, han bliver børnefornærmet. Der hvor de ikke vil acceptere ordet 'negerhus' i Scrabble.

Maria: kan godt lide alle hans tanker om, hvordan han skal agere som leder. Hans teambuilding.
Jane: dejligt at læse en bog kun om drenge.

Generelt taler vi om alle de episoder, som fik os til at grine eller krumme tæer. Selv om Randi faktisk ikke havde planer om at læse mere i bogen, så fik ideologi-snakken hende til at ville læse videre.

Walter Moers: Kaptajn Blåbjørns 13½ liv

En blåbjørn, som ingen har set magen til, bortfører læseren til en verden, i hvilken fantasien og humoren er kommet eventyrligt ud af kontrol: kontinentet Zamonien, hvor intelligens er en smitsom sygdom, og sandstormene er firkantede, hvor der bag enhver idyl lurer en dødelig fare, og hvor alle de væsener bor, som er forvist fra vores daglige liv. I 13½ livsafsnit kæmper helten sig gennem et eventyrrige, hvor alt er muligt - på nær at kede sig.

Update:

Melvilleklubben, tirsdag den 7. oktober 2008.

Tilstede: Maria, Trine, Randi, Lang og Grith.

Hos: Grith, Brøndby

Maria

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: Adrig hørt om forfatter eller bog, men sandsynligt, 7.

Karakter: 8

Underholdningsværdi: 10

Styrke & svaghed: De tråde, man ikke tror forfatteren samler op på. Walter-gut har en allerhelvedes fantasi. Uendelig opremsning. Men indimellem kommer der en fuldtræffer, det drukner dog bare. Rigtig, rigtig skæg, minder om Monty Pyton, Galaxy osv., men der er for mange opremsninger.

Trine

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: Svært, kendte ikke bogen, den ville det være en mulighed. 8.

Karakter: 9

Underholdningsværdi: 9

Styrke: Helt klart fantasien i det. Også den måde forfatteren bruger fortælleteknik, kan også godt lide layoutet, opsætningen. Letlæselig, man behøver ikke tænke så meget, man får det serveret.

Svaghed: Den bliver ret ofte triviel.


Randi

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: 10.

Karakter: 9

Underholdningsværdi: 10

Styrke: Helt klart den fantastiske fantasi, hittepåsomhed, detaljerne, ned til mindste detalje, han har lavet dette puslespil. På mange måder en børnebog, letlæselig, men han har ikke skrevet i børnesprog, han er ikke bange for at bruge voksensprog. Perfekt til nevøen, oplæsning, der er mange ting, som man kunne snakke om, så på den måde er det en fantastisk bog.

Svaghed: Når det så er sagt, så er den for tyk til at man bliver ved med at være underholdt, måske er det, fordi jeg er voksen. Jeg gik død i Atlantis, i opremsningen. For trivielt i længden. Det fører ikke rigtigt til noget, hvad skal jeg med den? Det er bare en fortælling om hans liv, øv.... Nå....

Lang

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: 0, kender hverken forfatter eller genre.

Karakter: 10

Underholdningsværdi: 10

Styrke: Underholdningsværdien er fantastisk, følte mig underholdt fra første øjeblik. Det her med at læse en blåbjørn, den er så realistisk, måden han beskriver blåbjørnens liv på er ret fantastisk. Meget indlevelse i fortællerstilen. Sad gennem hele bogen og forestillede mig alting. Beskrivelserne er meget billedliggjorte. Kunne godt bære gentagelserne, det er jo bare ord. Alt bliver jo forklaret, det bliver serveret. Havde man været i tvivl, ville det ikke have duet. Billederne var rare. Men de finesser, der er i bogen, ville børn ikke forstå. Skal man have alt med, skal man være voksen.

Svaghed: Til tider er den langtrukken. Detaljeringsgraden er meget, meget høj, men det synes jeg egentlig også er styrken.

Grith

Udgave: Borgen 2001, 1 udgave, 1 oplag.

Sandsynlighed for valg: 13

Karakter: 11

Underholdningsværdi: 10

Styrke: Fantasien, helt ufatteligt. Utrolige historier. Illustrationerne er fantastiske.

Svaghed: Opremsninger og at fantasien indimellem løber løbsk. Han er oppe i højeste gearskifte!

Efterfølgende diskussion i stream of consciousness:-):

Er I nu så sikre på, at det er en børnebog? Grith mener, at den ikke er skrevet for børn, den kan godt bruges til børn, men Walter har skrevet den til voksne, og det ser man i samfundskritikken og i kritikken af menneskets generelt.

Randi mener at den vil være fedest at læse med et stort barn.

Maria ser den som både fugl og fisk. Maria blev helt blød om hjertet pga. introduktionen til blåbjørnen, som er helt alene osv.

Lang: Det var lidt som Moses-tilværelsen. Maria: En hybrid-bog. Lang: Er den fin nok til at være en voksenbog? Vi andre mener, at det er et genre-spørgsmål. Maria fortæller at de i den lokale boghandel har haft en blåbjørne-bølge. Maria: Nævner søde-ørkenen, ret barsk, virker sådan sci-fi. Grith: Den er meget tegneserie-agtig.

Der sker i virkeligheden ikke særlig meget, hvorfor gruppen ikke mener, at den kan filmatiseres. Maria savner en mening, noget handling, et formål. Forfatteren er jo super genial, fx de 12 punkter i ørkenen, men det dør, når han bliver ved at proppe på.

Grith: Alle kapitlerne var mine yndlingskapitler!

Lang: Hva´fanden skulle Blåbjørnen have som mål? Han lever jo bare sit blåbjørneliv, tog det bare helt for givet som læser. Blåbjørnen er meget, meget selvfed, det er derfor han går i detaljer, total narcissist, jeg ser det tydeligt, han er en selvfed personskikkelse på en god måde.

Maria: Ser for lidt personkarakteristik, for overfladisk, er vild med humoren, men hva´vil han? Jeg vil gerne vide, hvad han vil, når jeg lærer en at kende. Det er også netop derfor, at Randi ikke synes, at den fungerer som voksenbog alene. Der mangler en overordnet historie om det gode og det onde. Børn vil labbe det her i sig.

Grith mener, at hun elsker den, fordi hun er så barnlig, og bare har ladet sig bære med af det her underholdnings-ridt. Maria kunne godt have undværet halvdelen, og det samme for Randi, den kammer over, og man mangler lidt kød på.

Diskuterer det her med at bogen er filosofisk osv., derfor kan det ikke være en reel børnebog, og nej, den sætter sig mellem to stole, og er det i virkeligheden godt? Nej. Sammenligner den med Harry Potter, og Rowling er niveauer over, for hun placerer sig netop der, hvor både børn og voksne kan læse hende på egne præmisser.

Man ved ikke hvornår den ene rablehistorie begynder og hvornår den slutter, det er 400 i timen, det ser Maria kritisk på, mens Lang og Grith synes den fungerer godt, det er underholdende.

Konklusion: Vi sidder Maria, Trine, Randi, Lang og Grith, fra den mest kritiske til den mest begejstrede. Vi har alle været godt underholdt, alle synes, det var en god bog, nogle klart mere begejstrede end andre. Vi var dog enige om, at det var fedt med en ny og anderledes genre.

Hvad synes du?Enig, uenig? Og Melviller - byd endelig ind med mere:-)

Orson Scott Card: Ender´s strategi

"Ender´s strategi" er en intens science-fiction roman, hvor børn gøres til små soldater i kampen mod "the buggers". Er Ender mon vidunderbarnet, der kan stå mål med forventningerne og redde menneskeheden fra udslettelse? Og hvad med hans to mindst lige så intelligente søskende Valentine og Peter?

Haruki Murakami: Kafka på stranden

På sin femtenårs fødselsdag stikker Kafka Tamura af hjemmefra. Blandt de få ting, han tager med, er et fotografi af ham selv og hans storesøster fra dengang, han var tre år, og hun var ni. De sidder på en strand og ler lykkeligt.

Men Kafka kan slet ikke huske, at han har været lykkelig. Han har hverken set sin mor eller sin søster siden dengang, og hans far, som han nu flygter fra, har plantet en sælsom spådom hos ham. Han stiger på natbussen i Tokyo og påbegynder sin rejse mod øen Shikoku, som han føler sig draget imod, og hvor ingen vil finde på at lede efter ham.

William Golding: Fluernes herre

Under en atomkrig strander en flok engelske skoledrenge på en øde koralø. Her begynder de at indrette et samfund på deres helt egne præmisser.

Peter Øvig Knudsen: Birkedal - en torturbøddel og hans kvinder

Billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Peter Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig.

Arthur Conan Doyle: Baskervilles hund

Sir Charles Baskerville findes død på Dartmoor-heden, og der er spor af en kæmpestor hund ved liget. Sherlock Holmes og Dr. Watson hjælper den unge arving, sir Henry Baskerville, der trues på livet, og løser mysteriet

Khaled Hosseini: Drageløberen

Hassan er Amirs bedste ven. Det er ganske vist ikke noget han taler om, endsige selv erkender, for naturligvis kan man ikke være ven med sønnen af en tjener, en hazara, en af de laveststående i Afghanistan. Utænkeligt! Ikke desto mindre er Hassan Amirs bedste ven, og tilsammen udgør de et formidabelt par under den årlige drageturnering. Amir nedlægger dragerne, og Hassan løber dem op og bringer dem hjem i triumf.Indtil drageturneringen i vinteren 1975 hvor det hele går så skrækkelig galt.

Den dag mister Hassan sin bedste ven, og snart må han og hans højtelskede far forlade det hjem de har haft hos Amirs far. Få år efter rykker russerne ind i Kabul, krigen bryder ud, og Amir og hans far må under dramatiske omstændigheder flygte ud af landet til USA.Det er muligt at gøre uret god igen. Det er de ord der runger i Amirs ører, da han mange år efter kaldes tilbage til Afghanistan. Den sorte samvittighed der har plaget ham lige siden den vinterdag i 1975, overdøver nu alle advarsler om at holde sig langt væk fra det talibanstyrede hjemland, for dette er hans sidste chance for at sone den synd han begik mod sin barndoms bedste ven.

Helle Helle: Rødby-Puttgarden

Jane og Tine er søstre og bor i Rødbyhavn. De arbejder som ekspeditricer i parfumeriet på færgeoverfarten Rødby-Puttgarden. Rundt omkring dem dør folk på stribe, sådan er det på de kanter. Mænd går ind og ud af deres liv, på samme måde var det også for deres mor og hendes mor igen.

Jonathan Swift: Gullivers rejser

Den eventyrlystne Gulliver driver i 1699 i land på en ø efter et skibsforlis og vågner op bastet og bundet, mens små bitte mennesker kravler omkring på ham. Han erkommet til kejserdømmet Lilleput.

Bjarne Reuter: Løgnhalsen fra Umbrien

Roman om herboristen, ligrøveren og kvaksalveren Giuseppe Emanuele Pagamino, der i 1348 kommer til det pestramte Firenze for at se, hvad der er at erhverve af kostbarheder dér. I et hus fyldt med lig finder han drengen Arturo, som sammen med æslet Bonifacius bliver Giuseppes tro følgesvend. Sammen kommer de ud for mange (u)sandsynlige hændelser i Giuseppes jagt på en fingernegl fra et djævlebarn - den eneste ingrediens han mangler for at kunne færdigbrygge sin udødelighedsdrik.

Douglas Coupland: Mikroslaver

Dagbogsoptegnelser fra 1993-1995 af computergeek'en Daniel Underwood, der arbejder i døgndrift hos Microsoft, indtil han og nogle venner skaber eget firma, hvor konceptet er et computerprogram - en 3D-simulation - inspireret af Lego-klodser.

Leif Panduro: Høfeber

Vittig og overstadig satire om en velmeriteret dommer i Hillerød, der pludselig begynder at opføre sig besynderligt.

Herman Melville: Moby Dick

Fortællingen om den unge Ismael, hvis eneste ønske er at blive hvalfanger. Sammen med sin indfødte ven får han hyre på en hvalfangerbåd med en gal kaptajn, hvis eneste mål er at få ram på den hvide dræberhval, Moby Dick.